Mine papirklip

Giffer  

På denne side vil jeg vise nogle af de kort jeg har lavet. Jeg holder meget af, at lave papirklip både lap på lap, uro'er m.v., men da det er begrænset hvor meget man kan hænge op, er jeg i stedet over til at lave mine egne kort.

Hvis du klikker på det lille billede kan du få en forstørrelse af kortet. Jeg har skrevet hvor meget de enkelte kort fylder, så du ikke behøver at hente disse hvis du synes de er for store.

Jeg har ikke skabeloner på min side, men jeg håber andre kan hente inspiration af at se mine kort.

Jeg vil løbende sætte nye kort på min hjemmeside, så kom bare igen. Til jul vil jeg sætte en masse julekort på.

Nederst på siden har jeg skrevet nogle tips og ideer.

Baggrunde
Bolcher
Bedste links
Om mig selv
Skriv til mig
Tilbage til start

15,2 KB

Dette kort har jeg selv designet. Ballonsnorene er helt tynd metaltråd, som man bruge til at strikke med. Ballonen nederst til højre er i selvklæbende sølv og resten af ballonerne er i også selvklæbende men i neonfarver.

 

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

11,6 KB

Til dette kort har jeg hentet inspiration fra bogen: Klip med kærlig hilsen af Claus Petersen, men i stedet for enkelt aks har jeg lavet det dobbelt. Jeg har også skåret negene ud i selvklæbende guld og klistret delene på enkeltvis.

Kortet er i cremefarvet bøttekarton.

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

9,52 KB

Inspirationen til dette kort er ligeledes hentet fra: Klip med kærlig hilsen af Claus Petersen. Tulipanen har jeg skåret i selvklæbende 3D sølvpapir, mens bladene er skåret i selvklæbende sølv.

Kortet er lavet i støvet grøn.

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

18,1 KB

Kortet har jeg lavet ud fra bogen: Kort af karton af Mette Voldmester.

Selve kortet er lavet i bølge-karton. Det lyse-grønne bånd går om på indersiden af kortet. Tallet er skåret i sølv karton. Inden i kortet har jeg klistret hvidt karton.

 

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

25,3 KB

Dette kort er ligeledes lavet ud fra bogen: Kort af karton af Mette Voldmester

Kortet er lavet af almindeligt karton. Egegrenen følger kortets kant og det er skåret i grønt metal-karton. Silkebånd binder kortet sammen. Der er lavet hul hvor kortet foldes og silkebåndet er trukket gennem inden i kortet. Når kortet åbnes er der limet en hvid baggrund på i midten og her går silkebåndet over.

Kortet måler 2,97 x 20 (A4 foldet 2 gange)

38,3 KB

Dette kort har jeg hentet inspiration fra bogen: Klip et kort af Gitte Schou Hansen. I bogen er kortet MEGET kedeligt, men jeg synes selv det er blevet rigtigt godt resultat jeg har fået ud af det.

Kortet er som det kan ses lavet af bølget bølgepap. Alle enkeltdelene har jeg skåret ud af selvklæbende papir. Elefanterne er skåret ud af 3D selvklæbende sølvpapir og det giver en utrolig effekt. Til hjerterne har jeg klistret hjerte-palietter på. Inden i kortet har jeg lagt et hvidt karton A5 størrelse. For at få dette til at blive i kortet har jeg bundet et 6 mm flad sølvbånd om ryggen på kortet. Man kan evt. klistre sølvstjerner i enderne af snorene.

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

15,1 KB

Kortet er hentet ud fra bogen: Klip til festen af Claus Pedersen.

Kortet er foldet i A6 størrelse og er 3 delt. Flagene er skåret ud i den midterste del. Inden i kortet har jeg sat højglas-karton så flagene skinner.

Kortet er 31,5 x 15 cm

16,2 KB

Dette kort er ligesom elefantkortet hentet fra bogen Klip et kort af Gitte Schou Hansen og ligesom elefantkortet var dette meget kedelig.

Jeg har også her brugt bølget bølgepap. Enkeltdelene har jeg skæret i selvklæbende neon-farver bortset fra kattene som jeg har skåret i hvidt selvklæbende perlemor. Inden i kortet har jeg lagt et hvidt karton A5 størrelse. For at få dette til at blive i kortet har jeg bundet et 6 mm flad guldbånd om ryggen på kortet. Også her kunne man evt. klistre små guldhjerter på guldbåndet.

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

18,8 KB

Dette kort er hentet direkte fra bogen: Klip med kærlig hilsen af Claus Pedersen.

Jeg har lavet kortet i cremefarvet bøttekarton. Inden i kortet har jeg sat silkepapir

Kortet er et A4 karton foldet 2 gange på den lange led. Den yderste flap er limet ind over silkepapiret.

19,8 KB

Inspirationen er fra bogen: Klip et kort af Gitte Schou Hansen.

Rosen er skåret at sølvkarton og sat på pink bølgepap. Inden i kortet er også sat hvidt karton som er fastgjort med en 6 mm flad sølvtråd.

En fordel ved ikke at sætte inderkortet mere fast er: hvis man skriver forkert er det nemt at skifte inderkortet.

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

10,2 KB

Dette kort er hentet i bogen: Blomsterklip af Gitte Schou Hansen.

Morgenfruen er sat på genbrugskarton. Om stilken er sat et bast-bånd. Man kan skifte den gule farve ud med orange.

 

Kortet måler 10,5 (21) x 15 cm. (A5 lagt sammen)

60,4 KB

Inspirationen til dette kort er hentet i bogen: Kort af karton af Mette Voldmester.

Kortet er i A4 størrelse bukket 1 gang. Om kortet er sat et silkebånd til at binde kortet sammen med.

Kortet er et fold ud kort - prøv at klikke på det og se.

Sløjferne på dragens hale kan skiftes ud med f.eks. 50'ere og bindes på som hale. Nu har du alletiders gaveide.

Lim Til at lime små ting på kortene bruger jeg gel-lim, men til at lime kort sammen med bruges rigtig papirlim (det er lyseblåt).
Bukke kort For at få lige pæne foldelinier på kortene måler jeg ud i begge ender af kortet og sætter et lille mærke med en stikkepind. Når jeg har sat begge mærker, sættes en linial mellem punkterne og stikkepinden køres langs linialen. Nu er kortet til at bukke.
Karton Pæne vinkartoner kan udemærket bruges til kort eller til små dele i kort.
Øjne på kort Det kan være svært at lave pæne ens øjne. Brug evt. løse plastøjne - det giver mere levende kort.
Kniv Min kniv hedder: X-acto - X2000. Skaftet er med blødt gummi til at holde på og knivene er til at skifte.
Glimmer Som det sikkert kan ses bruger jeg meget glimmer papir. Det er fordi jeg synes kortene bliver mere iøjnefaldende. Det er kort man lægger mærke til.
Bøger Jeg henter inspiration fra bøger som jeg køber f.eks.:
Kort af karton Mette Voldmester
Blomsterklip Gitte Schou Hansen
Klip med kærlig hilsen Claus Pedersen
Klip til festen Claus Pedersen
Påskeklip Gitte Schou Hansen
Klip et kort Gitte Schou Hansen
Søde bamse klip Svend Ahnstrøm
Indbydelseskort Svend Ahnstrøm
Nemme kort Svend Ahnstrøm